Baggrund:
John Bollinger har givet navn til denne indikator, der er beskrevet relativt sent, nemlig i de tidlige 1980’ere.
Teorien bygger oprindelig på J.M. Hurst’s beskrivelse af indhyllingskurver i bogen The Profit Magic of Stock Transaction Timing, som et simpelt glidende gennemsnit, forskudt et antal procent opad og nedad for dermed at indhylle kursgrafen.
Marc Chaikin byggede videre på teorien sidst i 1970’erne, og John Bollinger tilføjede en beregning af standardafvigelse, der fuldførte arbejdet.
Forklaring:
Bollinger Bands placeres omkring selve grafen for kursen eller index’et.
Den grundlæggende teori foreskriver, at grafen er tilbøjelig til at holde sig indenfor det øvre og nedre bånd, og det specielle ved Bollinger Bands er, at afstanden mellem disse bånd ændres i takt med kursens volatilitet. I perioder med store kursudsving (=stor volatilitet), udvides afstanden, og i perioder med lav volatilitet indsnævres afstanden.
Følgende er regler, observationer og erfaringer beskrevet af enten John Bollinger eller andre brugere af Bollinger Bands, men der er sandsynligvis mange flere:
- Når kursen rammer eet af båndende, kan man med fordel benytte RSI eller Stochastic til at bestemme den kommende retning.
- Bollinger Bands giver en relativ definition af højeste og laveste kurs. Denne definition kan sammen med kursbevægelsen bruges til at fastlægge kurstargets.
- En indsnævring af båndet over en længere periode, øger sandsynligheden for et kraftigt udbrud (op eller ned).
- Man kan bruge Bollinger Bands til at afdække prismønstre som f.eks. dobbelttoppe og -bunde.
- Kursen følger normalt det øvre bånd i en optrend og det nedre bånd i en nedtrend.
- Når kursen lukker udenfor båndet, er det oftest et fortsættelsessignal og ikke et signal om afslutning af trenden.
- Standard-parametrene (20 dages SMA, 2 gange std.-afvigelse) er meget generelle. Andre parametre til andre aktier og/eller markeder kan forekomme.
- Det valgte gennemsnit skal afspejle aktiens trend på kort til mellemlang trend. Det er ikke en god ide at vælge et gennemsnit, der er afpasset bedst mulige signaler ved crossover el.lign.
- Hvis gennemsnittet øges, bør faktoren for standardafvigelsen ligeledes øges. Øges gennemsnittet f.eks. fra 20 til 50, bør faktoren tilsvarende øges fra 2 til 2,5. Det samme gør sig gældende ved kortere gennemsnit : Mindskes gennemsnittet fra 20 til 10, bør faktoren tilsvarende mindskes fra 2 til 1,5.
Eksempel:
På figur 1 nedenfor ses dagskursen for D/S 1912 B for ca. 25 måneder som den tykke, sorte linie. Den røde linie er et 20-dages SMA, og det øvre og nedre Bollinger bånd er de blå, stiplede linier.
Efter en indsnævring af båndet i august 2001, brød aktien under ca. 29.000 til ca. 17.000, og båndende fulgte med. Bemærk, at kursen følger det nedre bånd tæt! Da aktien når bunden i september 2001 og begynder at stige, følges det øvre bånd tæt.
Deciderede købs- og salgssignaler gives ikke i et Bollinger Band chart, men det er et godt værktøj til at følge mulige kursudsving.
 |
Beregning:
Beregningen af Bollinger Bands er lidt mere vanskelig, end de fleste øvrige indikatorer.
Der beregnes først et simpelt glidende gennemsnit – SMA – angivet som X med streg over i nedenstående formel. Benyttelsen af et SMA fremfor f.eks. et EMA er for at holde konsistensen, idet beregningen af standardafvigelsen jo også indeholder beregningen af et simpelt glidende gennemsnit.
Dernæst beregnes standardafvigelsen (“Sigma”), der hhv. subtraheres og adderes SMA for at beregne placeringen af nedre og øvre bånd.
Oftest benyttes en faktor 2 for standardafvigelsen, dvs. et chart med Bollinger Bands(20;2) er beregnet som et 20-dages glidende gennemsnit, og standardafvigelsen er ganget med 2 før båndene beregnes.
Mere information:
Du kan læse meget mere om Bollinger Bands på John Bollingers egen hjemmeside.