Baggrund:
RSI-indikatoren blev offentliggjort af Welles Wilder omkring juni 1978. Det er en særdeles populær indikator, men navnet er en anelse misvisende:
Der er ikke tale om, at RSI sammenligner to forskellige aktier. Derimod beregner RSI den indre styrke i en enkeltaktie.

Forklaring:
RSI er en såkaldt oscillator, hvor værdien svinger mellem 0 og 100, og der findes flere forskellige måder at beregne RSI på, men den korrekte er som angivet i Welles Wilder’s originale udgave fra hans håndskrevne eksempel i bogen “New Concepts in Technical Trading Systems”, side 65-66. Bemærk, at den tekstuelle beskrivelse af formlen ikke stemmer overens med den trykte formel i bogen!
Forskellen mellem den “rigtige” og de “forkerte” er, at Wilder først beregner et simpelt gennemsnit for at “starte” beregningen, og herefter benytter han et eksponentielt glidende gennemsnit. Fordelen ved dette er, at denne type RSI reagerer hurtigere end de andre, ulempen er en mere volatil eller fluktuerende kurve.
RSI beregnes over et antal perioder, hvor de mest brugte er 9 dage til kortsigtede investeringer, og 25 dage til langsigtede. Wilder selv brugte 14 dage i hans beskrivelse.

Eksempel:
Normalt betyder en RSI-værdi under 20 at aktien er oversolgt, og en værdi over 80 betyder overkøbt. Andre kilder benytter niveauerne 30 og 70. Et brud over 60 betyder optrend, og et brud under 40 betyder nedtrend. På nedenstående figur 1 ses øverst kursen for Neurosearch, og nederst RSI over 9 dage.
Jeg har indsat simplificerede købs- og salgssignaler i form af hhv. grønne og røde pile.

 

Figur 1

Købs- og salgssignalerne er simplificerede, idet der i tolkningen af RSI ligger langt flere aspekter end blot brud eller vending omkring de benyttede niveauer.
En populær metode er at kigge efter divergenser mellem kursen og RSI. Hvis f.eks. aktien laver en ny top, der er højere end den foregående top, medens RSI ikke formår at komme forbi sin egen tidligere top, er dette en indikation af en forestående vending.
Et eksempel på en sådan divergens ses i ovenstående figur 1, i den sidste halvdel af juni måned.
Neurosearch laver en top lige under 650, der er højere end foregående top på ca. 630. RSI har derimod sine to toppe placeret i hhv. 76.5 og 76.1, altså faldende i modsætning til kursen. Det efterfølgende fald i RSI ned under sin tidligere bund, er blot en konfirmation af den kommende trendvending.
Købssignalet i slutningen af juli bliver med denne divergens et falsk signal, og ca. 14 dage efter blev Neurosearch da også handlet i kurs 390, et fald på ca. 40% !

Nogle af de investorer der benytter RSI, bruger oftest også et simpelt glidende gennemsnit på RSI, dels for at udjævne kraftige fluktuationer og dels for at kunne bekræfte en bestemt trend, når RSI krydser sit eget glidende gennemsnit.

De mest almindelige former for divergenser og setup’s er angivet nedenfor.

 

I en optrend:		I en nedtrend:
Negativ divergens	Bearish setup	Positiv divergens	Bullish setup
Kursen danner stigende toppe, og RSI danner lavere toppe. Viser sig ofte i en optrend og er tegn på, at trenden kan være ved at vende til nedadgående. Signalet forstærkes, hvis det dannes i kombination med et bearish setup.	Kursen danner højere bunde, og RSI danner lavere bunde. Er ofte et tegn på, at den igangværende optrend er udmattet, og at markedet snart vil vende nedad. Se også negativ divergens.	Kursen danner lavere bunde, og RSI danner højere bunde. Viser sig ofte i en nedtrend og er tegn på, at trenden kan være ved at vende til opadgående. Signalet forstærkes, hvis det dannes i kombination med et bullish setup.	Kursen danner lavere toppe, og RSI danner højere toppe. Er ofte et tegn på, at den igangværende nedtrend er udmattet, og at markedet snart vil vende opad. Se også positiv divergens.

 

Beregning:
For at beregne et 9-dages RSI bruges følgende fremgangsmåde :

1. Beregn summen af kursændringerne for de seneste 9 dage, hvor kursen har lukket højere end den foregående dag, og divider dette tal med 9. Dette tal kaldes GnsOp.
2. Beregn summen af kursændringerne for de seneste 9 dage, hvor kursen har lukket lavere end den foregående dag, og divider dette tal med 9. Dette tal kaldes GnsNed.
3. Divider GnsOp med GnsNed, og læg 1 til.
4. Divider 100 med tallet i (3).
5. Træk tallet i (4) fra 100. Dette tal er RSI-værdien !

RSI = 100 –	100
	1 + (GnsOp / GnsNed)

Herfra behøver man kun at bruge GnsOp, GnsNed samt dagens lukkekurs i den videre beregning :

6. Multiplicér GnsOp med 8, læg dagens kursændring til (hvis kursen er steget ift. i går), og divider med 9.
7. Multiplicér GnsNed med 8, læg dagens kursændring til (hvis kursen er faldet ift. i går), og divider med 9.
8. Gentag beregningen som i punkterne (3), (4) og (5).

Sidst ændret: 24-04-2006