Tidshorisont:
Langt de fleste prismønstre gælder på både time-, dags-, uge- og månedschart.
Som hovedregel øges mønstrenes validitet med den tidsmæssige udbredelse, f.eks. bør et SHS-mønster på et månedschart tages mere alvorligt end et tilsvarende mønster på et timechart.
Der er dog ikke nogle generelle regler for dette!
Volumen:
Volumen følger trenden !
I et opadgående marked stiger volumen med stigende kurser, og i et nedadgående marked falder volumen på stigende kurser. Stigende volumen er et tegn på, at køberne har overtaget, og at vi befinder os i en opadgående trend.
Chart-typen:
Til analyser af prismønstre bør man benytte enten barchart eller candlestick, da liniecharts ikke altid giver det nuancerede billede, der skal til, for at lave den rigtige analyse.
Værdiskala:
Skalaen på værdiaksen (Y-aksen) skal være logaritmisk, da en lineær skala ofte giver et forvrænget billede af stigninger og fald fra chartets yderpunkter.
Subjektiv vurdering:
Det skal bemærkes, at analyser af prismønstre er en subjektiv disciplin, hvor man ofte ikke er helt enig med sine analysekolleger. Der er dog for enkelte prismønstre nogle ufravigelige krav, der skal være opfyldt, for at mønstret er validt.
Støtte og modstand
Støtte- og modstandsområder betragtes ofte som “gulvet” og “loftet” i en given kursudvikling.
Støtten er det kursniveau, hvor køberne kommer i overtal, og vender den aktuelle trend opad.
Omvendt er modstanden det kursniveau, hvor sælgerne bestemmer farten, og hvor den aktuelle trend vendes til ned.
Normalt tegnes støtte- og modstandslinier som (næsten) vandrette streger i chartet; dog ikke gennem ekstremerne, da disse områder kun afspejler panikken hos de svageste investorer (eller koldblodigheden hos de stærkeste).
Et støtte- eller modstandsområde bliver kraftigere, jo oftere det er blevet testet igennem tiden, og når kursen f.eks. bryder ned gennem et støtteområde, skifter området karakter til et modstandsområde.
Karakteristiske støtte- og modstandsområder ses ofte omkring hele eller “pæne” tal, f.eks. 200,00 og sjældent f.eks. 201,75.
Trendlinier
Trendlinier indtegnes normalt på mindst 2, men helst 3 eller flere, bunde eller toppe.
Når kursen angriber trendlinien, vil den på et eller andet tidspunkt bryde igennem, sædvanligvis under stor omsætning. Et sådant trendlinie-brud er normalt et sikkert tegn på større bevægelser, dog skal man være opmærksom på, at en trendlinie i mange tilfælde kan blive testet igen efter et brud.
Jo oftere en trendlinie er blevet angrebet, jo stærkere vil den være – og jo kraftigere vil udbruddet som regel også være. Mange aktier har trendlinier, der kan tegnes flere årtier tilbage. Bemærk dog, at en trendlinies styrke aftager med stejlheden – jo stejlere en trendlinie er, jo svagere er den også!
Trendkanaler
En trendkanal er basalt set blot 2 parallele trendlinier, der kan indtegnes på både bunde og toppe i en given kursudvikling.
Det er her en fordel at benytte en momentum-baseret indikator (f.eks. Rate-of-Change eller RSI), for at finde frem til, i hvilken retning aktien sandsynligvis vil bryde kanalen.
En vandret trendkanal kaldes for et rektangel (eller blot en vandret kanal), da en kursudvikling mellem vandrette støtte- og modstandslinier pr. definition er trendløs.
Den specielle handelsstrategi swingtrading udnytter disse støtter og modstande: Swingtraderen køber på en reaktion op fra støttelinien, og sælger ved test af modstandslinien.
Flag & kile
Et flag dannes som regel efter en kraftig op- eller nedtur.
Det består af 2 parallele trendlinier (altså en lille kanal), der oftest er svagt faldende efter en stigende trend, eller svagt stigende efter en faldende trend.
Et flag er et fortsættelsesmønster, hvor kursen efter brud ud af flag-formationen vil fortsætte i den retning, der var gældende, inden mønstret blev dannet. Volumen vil være faldende igennem flag-formationen, men øges markant ved udbrud.
Kursændringen efter udbrud kan mange gange beregnes til halvdelen af den forudgående bevægelse (se figuren ovenfor).
En kile består af 2 konvergerende trendlinier, der peger i samme retning, altså enten op eller ned.
Kilen er et vendingsmønster, hvor volumen er faldende gennem hele mønstret, men stiger kraftigt ved udbrud.
Specielt kiler er et udbredt mønster i et bearmarket-rally, hvor stigningen igennem hele mønstret tabes på få dage, når kursen bryder ud af mønsteret igen.
Vimpel/triangel
Som en kile er vimpler og triangler også sammensat af 2 konvergerende trendlinier, men her går linierne i hver sin retning.
I en triangel har begge linier (næsten) samme hældning, blot med modsat fortegn, mens en vimpel kan have een af linierne som en vandret støtte eller modstand. Forskellen er ofte kun af akademisk interesse.
Både vimpler og triangler er fortsættelsesmønstre, og er dermed blot et ophold i den igangværende trend.
Volumen falder kraftigt igennem hele mønstret, og øges markant ved udbrud.
I alle tilfælde kan der beregnes et minimumstarget for kursen, ved at projicere mønstrets højde ved sin begyndelse hen til selve bruddet (se tegningen ovenfor).
Dobbelttop og -bund
Når en aktie laver 2 på hinanden følgende toppe, hvor den anden top ikke når over den første top, har vi en såkaldt dobbelttop.
Det er et relativt almindeligt vendingsmønster, og varsler som regel kraftigt faldende kurser.
Pas på ikke at købe for tidligt efter en dobbelttop; kursen laver som regel et såkaldt pullback op mod halslinien, inden nedturen fortsætter.
Det omvendte mønster – dobbeltbund – indikerer naturligvis kraftigt stigende kurser.
Cup with Handle
Dette mønster ligner en kaffekop med en hank til højre – deraf navnet!
På ovenstående figur ser vi, at kursen først danner selve koppen, og til sidst kommer hanken på.
Det er et sjældent mønster, da det – for at være helt korrekt – skal dannes i All-Time-High (ATH).
Et CwH-mønster varsler særdeles kraftige stigninger, når den vandrette modstand brydes opad.
CwH findes naturligvis også som et omvendt mønster (af spøgefugle kaldet “Empty Cup with Handle”), der varsler kraftige kursfald, specielt når det dannes i All-Time-Low (ATL).
Skulder-Hoved-Skulder
En SHS-formation er et af de alvorligste prismønstre, der findes!
Man ser det ofte under dannelse, men mange neutraliseres igen. Det er derfor vigtigt at understrege, at et fuldendt SHS-mønster skal have brudt sin halslinie – og så kan det endda stadig nå at blive neutraliseret!
Et SHS-mønster dannes af 3 på hinanden følgende toppe, hvor top nr. 2 ligger højere end top nr. 1. Når top nr. 3 dannes, skal denne ligge under top nr. 2, så de 3 toppe danner et stiliseret hoved med en skulder på hver side.
Halslinien tegnes mellem de laveste punkter hhv. før og efter hovedet, og fortsættes til højre i chartet.
Når halslinien gennembrydes efter højre skulder, er mønstret fuldendt, og et kurstarget kan beregnes ved at projicere højden målt fra toppen af hovedet til halslinien ud til bruddet (gælder kun på et chart med logaritmisk skala).
Halslinien bør være så vandret som mulig – jo mere skrå, desto mere usikker er mønstret!
Efter brud af halslinien ses det ofte, at halslinien testes nedefra, som vist i grafen herover.
En sjælden gang ses det, at kursen er steget efter fuldendelse af mønstret. For at mønstret skal neutraliseres, kræves et brud af den linie, der kan trækkes fra toppen af hovedet ned gennem toppen af højre skulder.
En omvendt SHS-formation tegnes/beregnes på samme måde, blot er der her tale om tre bunde.
Sidst ændret: 26-04-2006