Citater og kloge ord

De efterfølgende råd kan opfattes som investorernes ordsprog, leveregler og grundprincipper, selv om værdien af enkelte af dem er af mere underholdende karakter.
Flere guldkorn modtages gerne !


Strakshandler bør foretages om eftermiddagen
Bankernes strakskurser afspejler bedste bud/udbud på Børsen, og i de første par timer af en børsdag skal handlerne lige føle sig frem. Derfor er afstanden mellem bud og udbud oftest højere om formiddagen end om eftermiddagen.

En ordre skal altid være limiteret
En ulimiteret ordre er simpelthen som et tag-selv bord for bankerne. Opgiv altid en mindste salgspris eller en højeste købspris på dine ordrer.

Køb investeringsforeninger om eftermiddagen
Prisen (den indre værdi) på investeringsforeninger beregnes som regel først i løbet af formiddagen, hvorfor spreadet om morgenen oftest er meget stort. Endvidere har du så også mulighed for at følge starten på de underliggende papirer, f.eks. SET-indexet for BankInvest Thailand, eller Nasdaq-indexet for UniInvest eBusiness.

Buy on rumours, sell on facts
Op til f.eks. offentliggørelsen af et regnskab vil forventningerne i markedet ofte stige, hvilket driver kursen opad (= rygter). Når regnskabet så bliver offentliggjort (=fakta), vil kursen som regel være for høj i forhold til forventningerne, og kursen vil falde.

If you are in trouble, then double
Hvis du har købt en aktie i kurs 200, og den efterfølgende så falder til kurs 100, køber du blot en dobbeltportion, for at kompensere for dit urealiserede tab. Denne fremgangsmåde er EKSTREMT farlig, og frarådes på det kraftigste!

The trend is your friend
Bestem aktiens trend, og handl herefter. Køb kun aktier i optrend, og sælg dem, hvis de går i nedtrend.

Køb på bunden, sælg på toppen
Enhver spekulants ultimative drøm! Det er dog et faktum, at bunden først kan ses, når den er passeret, hvilket umuliggør denne drøm. Du kan meget let komme til at købe en aktie, der blot fortsætter nedad. Vent, til aktien atter viser styrke. En person, der siger han har ramt bunden eller toppen perfekt, er mere heldig end dygtig!

Let your profits run
Når dine aktier stiger, så lad dem “løbe linen ud”. Sælg ikke en aktie i optrend.

Losing money is the least of my troubles. A loss never bothers me after I take it. I forget it overnight. But being wrong – not taking the loss – that is what does damage to the pocketbook and to the soul
Berømt citat af Jesse Livermore. Et realiseret tab er hurtigt overstået, men et urealiseret tab kan gøre ondt helt ind i sjælen.

If you want to make money in stocks, kill your losses
“Hvis du vil tjene penge på aktier, så minimér dine tab”. Overhold din strategi og StopLoss.

Grib ikke faldende knive
Du risikerer at skære fingrene, hvis du køber aktier i nedtrend!

Stol på dine egne analyser
Når du har færdiggjort en analyse af en aktie eller en sektor, så hold dig til resultatet. Lad være med at finde på undskyldninger for at modarbejde din analyse.

Hele verden er eet stort marked
Hermed menes, at alle finansielle markeder i verden er indbyrdes afhængige. Handler du f.eks. obligationer, bør du derfor også holde øje med råvaremarkedet.