Links
 Downloads
 AvanzaVikingen 
 Kom godt i gang!
 Faste analyser
 Biblioteket
 InvestorDebat
 Porteføljestyring 



 

 Procesmodel
 Aktiespareklub
 Om PointFigure.Dk
 Opskrifter
 TA-litteratur

Du er...
Gæst
IP=54.159.255.164
 Logon Logoff 

 Opret bruger
 Til forsiden

 
Kom godt i gang som investor!

Nedenfor har jeg samlet svarene på nogle af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet af personer, der gerne vil starte med at styre deres egen opsparing.
 
Ikke alle svar er 100 procent fyldestgørende, da de afhænger meget af din alder, ønske om risiko, finansielle og familiære status, jobsituation osv.
 
Skulle du derfor have tilføjelser eller andre spørgsmål, vil jeg meget gerne høre fra dig , således at vi sammen kan hjælpe så mange som muligt med at starte ”rigtigt” som investorer på det store aktiemarked.
 
Det skal samtidig bemærkes, at de fleste ting er skrevet primo 2007, så nogle ting kan have ændret sig sidenhen. Jeg vil dog såvidt muligt forsøge at holde siderne opdaterede!.
  1. Hvor lille beløb kan jeg starte med?
  2. Hvordan vælger jeg en mægler?
  3. Hvilke ressourcer/links er fornuftige at starte med?
  4. Hvilke aktier skal jeg købe?
  5. Skal jeg ha’ mig en strategi?
  6. Hvad er det vigtigste råd?
  7. Hvad med skatten?
  8. Hvornår får man udbytte af sine aktier?
  9. Skal man beholde en obligation til udløb?
  10. Hvor kan man øve sig i at handle aktier?
  11. Skal man bruge nogle specielle PC-programmer?
  12. Diverse fakta og regler....

OBS: Se også artiklen på min Download-side
[top]


Hvor lille beløb kan jeg starte med?
 
Det koster penge både at købe og sælge aktier, så hvis du investerer for et mindre beløb (typisk under kr. 10-20.000), så betaler du en forholdsmæssig stor andel i handelsomkostninger.
 
Du bør sprede dine investeringer, så du ikke kun har aktier i eet selskab, men minimum 3 eller flere. Disse aktier skal naturligvis fordeles nogenlunde ligeligt mellem forskellige sektorer - f.eks. bryggerier, alternativ energi og finans – så du undgår for store tab, hvis en enkelt sektor oplever større kursfald.
 
Du bør kun handle i hele handelsposter. Størrelsen på en akties handelspost fortæller, hvor mange styk du mindst skal have, for at handle aktien, og den fastsættes 2 gange om året af Fondsbørsen. Har du mindre end 1 handelspost i et selskab, kan den være svær at komme af med, hvis du vil sælge.
 
En handelspost svarer typisk til et beløb på kr. 15-25.000,- så med en portefølje på minimum 3 aktier skal du altså have en opsparing på mindst kr. 45.000,- dog gerne mere.
 
Jeg har talt med flere personer, der er startet med ca. kr. 8.000,- at handle for, og det KAN godt lade sig gøre, men kræver både mod, held og tid – og du bør aldrig afsætte flere penge til investering, end din privatøkonomi kan tåle at miste!
[top]


Hvordan vælger jeg en mægler?
 
For at handle aktier på Fondsbørsen skal du have en aftale med en mægler.
 
Det kan blot være din almindelige bankforbindelse, men disse er oftest temmelig dyre i forhold til de billigere internetmæglere.
 
Når du har valgt en mægler, skal du have oprettet en kontantkonto og en depotkonto. Kontantkontoen er til dine kontante midler, og depotkontoen er til aktierne. Kontantkontoen bliver desuden brugt til udbytter, renter m.m.
 
Mange mæglere har en demoside, hvor du kan prøve systemet af uden at bruge rigtige penge. Shop lidt rundt på nedenstående links, og vælg en mægler, der passer til dit temperament.
 
Priserne for at handle svinger en del. Hvis du ønsker at handle intensivt (f.eks. daytrading), kan det betale sig at finde en mægler, der tager en meget lav kurtage. Vil du handle sjældnere, betyder kurtagen mindre, og der kan være andre faktorer som f.eks. priser på nyheder, realtidskurser/-dybder, telefonservice, stabilitet osv. der er mere vigtige.
 
De fleste internetmæglere tager sig iøvrigt ikke betalt for depotgebyrer, VP-udskrifter m.m. som de ”fysiske” pengeinstitutter gør. Dette skal du huske at tage med i dine beregninger!
 
Bemærk, at hvis du ønsker at investere bundne midler (f.eks. en kapitalpension), skal mægleren være godkendt som bank i Danmark.
 
Udbuddet af aktier kan også være forskellig. Nogle mæglere opererer kun på få markeder, mens andre giver adgang til næsten hele verden. Derudover tilbyder nogle mæglere også handel med råvarer, optioner og forskellige kontrakttyper.
 
Link til mægler Kommentarer (sep. 2007)
Nordnet Middel kurtage, adgang til 7 markeder, mulighed for at handle råvarer i Frankfurt, billig ved valutaveksling, intet depot- eller VP-gebyr.
E*TRADE Bank Middel kurtage, adgang til 5 markeder, intet depot- eller VP-gebyr, registreret som bank i DK.
Saxo Bank Lav kurtage, dyr ved valutaveksling, intet depot- eller VP-gebyr, mulighed for at handle CFD-kontrakter.
Danske Bank Middel kurtage, depot- og VP-gebyrer tilkommer.
Jyske Bank Høj kurtage, depot- og VP-gebyrer tilkommer.
Sydbank Høj kurtage, depot- og VP-gebyrer tilkommer.
Nordea Middel kurtage, depot- og VP-gebyrer tilkommer.
Ameritrade Undersøges p.t.

Har du kendskab til andre større mæglere, må du gerne
skrive til mig  med dine erfaringer.
 
Jeg bruger selv Nordnet, da de holder en tilpas lav pris, samtidig med at de har en stabil platform, der sjældent svigter. Nordnet er dog ikke i skrivende stund (sep. 2007) registreret som bank i Danmark.
[top]


Hvilke ressourcer/links er fornuftige at starte med?
 
Privatpersoners aktiehandel er nærmest eksploderet de seneste 4-5 år, så der er – meget naturligt – skudt et utal af sider op på internettet, der omhandler aktier og aktiehandel (du kigger jo på en af dem lige nu!).
 
Jeg har opbygget en rimelig omfattende
link-side , og hvis jeg skulle vælge de bedste links ud til en nybegynder på aktiemarkedet, skulle det nok være følgende:
  • Dansk Aktionærforening, der tilbyder en række kurser rundt om i landet samt artikler på deres hjemmeside, som du kan få god forstand af. En del af materialet kræver medlemskab af foreningen, hvor et almindeligt årsmedlemsskab koster i omegnen af 1 tankfuld benzin til bilen.
  • Euroinvestor, med en omfattende database over selskaber i Europa og USA, diskussionsforum m.m. Mod et beskedent beløb får du adgang til bl.a. et porteføljeprogram og realtidskurser. Pas dog på at du ikke bliver revet med af stemningen i deres debatforum!
  • Dagbladet Børsen leverer nyheder fra finansverdenen, og er nærmest uundværlig til at give det daglige overblik (når deres journalister ellers ikke laver for mange stavefejl i artiklerne!).
  • PointFigure.Dk, der forsøger at samle de mest interessante links indenfor finansverdenen, og som samtidig har et sæt gratis værktøjer til porteføljestyring, skatteregnskab, aktieanalyser m.m.
Uanset hvor du bevæger dig hen efter information, så er det vigtigt at du forholder dig kritisk til alle oplysninger, specielt i diverse diskussionsfora.
[top]


Hvilke aktier skal jeg købe?
 
I sidste ende er det DIG, der tager beslutningen om et køb eller et salg af en aktie!
Dette ansvar skal du være dig selv bevidst, idet du jo netop har valgt at styre din egen opsparing.
 
Overordnet set bør du - i hvert fald i starten – holde dig til de mest omsatte aktier, de såkaldte Large Cap-aktier, da der altid er handler i disse. De er dermed lettere at sælge igen, hvis du pludselig skulle vælge at forlade markedet.
 
Du kan på nettet købe dig til utallige råd om køb og salg af aktier, både til daytradere/spekulanter og til de mere langsigtede investorer. Det du skal spørge dig selv om er, om et sådant abonnement fjerner ansvaret fra dine skuldre, eller om det blot fjerner beslutningen?
 
I mine øjne giver sådanne abonnementer blot input til videre undersøgelser af en given aktie, da jeg selv ønsker at tage beslutningen om køb/salg – jeg har jo i sidste ende ansvaret for mine egne penge!
 
For at få et udbytte af sådanne inputs, bør du have handlet aktier i nogle år, og have opbygget et overblik over markedet, konjunkturer osv. Som nybegynder er det tæt på at være spild af penge at købe disse råd udefra.
 
En berømt spekulant (Jesse Livermore) sagde engang, at han ikke tillagde kilden til et tip nogen værdi, hvadenten det var fra en rig finansmand eller hans egen chauffør. Derimod ville han reagere på tippet, hvis argumenterne var i orden. Det er altså ikke HVEM, men HVORFOR du skal lytte efter!
[top]


Skal jeg ha’ mig en strategi?
 
Ville du bygge et nyt hus uden at have en tegning? Nej vel!
 
Når du går i gang med at passe din egen opsparing, bør du se det som et projekt; start af en virksomhed eller en butik.
 
Du skal begynde med at lave en strategi, der bl.a. beskriver, hvilke aktier du ønsker at holde øje med og handle i, hvor lang tid du ønsker at være i markedet samt hvilke ting der skal være opfyldt for at handle en given aktie.
 
Skriv strategien ned, og betragt den som en kontrakt mellem dig selv og dig(!).
 
Den nedskrevne strategi gør nemlig, at du vil handle mindre emotionelt i markedet, og som en skøn blanding af spekulanter og investorer er vores tidshorisont og emotionelle indleven vidt forskellig. Udgangspunktet er, at følelserne skal lægges på hylden, når du handler.
 
Bliver du grådig, når dine aktier stiger, eller bange, når dine aktier falder, så er det på tide at køre ud på rastepladsen, og køle lidt af!
 
Hvis du f.eks. var kirurg, ville du heller ikke holde længe på et hospital, hvis du besvimede ved synet af blod, eller dansede glædesdans ved synet af en perfekt sutur!
 
Det handler om en professionel og kold indstilling til det at tjene penge.
 
Derfor bør dine mål være
  1. Bliv i markedet, dvs. tab så få penge som muligt
  2. Lad din indtjening være så stabil som mulig
  3. Lad din indtjening være så høj som mulig
i OVENSTÅENDE RÆKKEFØLGE!!!
 
Læs dem lige igen, og spørg så dig selv, om du også prioriterer sådan!
 
Hvis du har b) eller c) som 1.prioritet, så tjener vi andre penge på dig!
 
Det er måske hårde ord, men det er sandt!
[top]


Hvad er det vigtigste råd?
 
Det vigtigste råd af dem alle er:
 
PAS PÅ DINE PENGE!

Din kapital er midlet til at blive i markedet; har du først mistet dine midler, har du ikke længere mulighed for at investere, og derigennem øge din formue.
 
Der findes mange metoder til at passe på sine penge, men generelt for dem alle er, at man skal minimere sine tab.
 
Når du køber et antal nye aktier, så skal du samtidig beslutte dig for, hvor meget du kan tåle de falder (det kaldes også for et StopLoss). Det er jo sjældent dét man tænker på, når man endelig har købt de kære aktier – så venter man bare på at de stiger til nye højder!
 
Men engang imellem sker det jo, at ens aktier bare falder og falder, og her skal man være kold og overholde sit StopLoss.
 
Et StopLoss kan bestemmes på mange måder, og afhænger bl.a. af din tidshorisont, dvs. hvor længe du ønsker at beholde dem, og hvornår du skal bruge pengene igen. Hvis du f.eks. er meget langsigtet investor, kan du kortvarigt tåle et større fald, end hvis du er kortsigtet spekulant.
 
En anden måde at sætte et StopLoss på er ved hjælp af historiske støtter i den pågældende aktie. Hertil bruges bl.a. grafisk analyse af kursudviklingen samt prismønstre, som du kan læse mere om andetsteds på disse sider.
 
Den sikreste måde at miste sine penge på som ny investor er dog ved at geare sine investeringer.
 
En gearing betyder, at du låner f.eks. 5 eller 10 gange din egen kapital, og kan så investere for alle pengene. Har du f.eks. en opsparing på kr. 65.000,- kan du få mulighed for at låne yderligere 500.000,-. Du har nu i alt kr. 565.000,- at investere for.
 
Taber du bare 8% på din portefølje har du reelt set kun ca. kr. 20.000,- tilbage, da du jo stadig skylder 500.000,- væk plus renter. Til gengæld er mulighederne for gevinst naturligvis tilsvarende større, men det kræver megen erfaring og en velovervejet strategi at bevæge sig ud i gearede porteføljer.
[top]


Hvad med skatten?
 
De danske skatteregler er stadig temmelig komplicerede for ejere af aktier, selv om der flere gange har været tilløb til at ændre beskatningsreglerne.
 
Som hovedregel er du skattepligtig af den gevinst du får, når du sælger en aktie til en højere pris, end du købte den for. Tilsvarende kan du fratrække tab på en aktie i dine øvrige aktiegevinster.
 
Det er ligegyldigt om du har haft aktierne i 3 dage eller 4 år – beskatningen er den samme, dog skal du være opmærksom på, om du har aktier, der er købt før 01-januar-2006, idet der så gælder nogle specielle overgangsregler.
 
Kurtager – dvs. de gebyrer du betaler til din mægler for at handle – kan ligeledes trækkes fra.
 
Gevinsten betegnes som aktieindkomst, og er i 2007 28% af de første kr. 45.500,- og 43% af resten. Er du gift/samlevende er beløbsgrænsen i 2007 kr. 91.000,-
 
Aktieudbytte beskattes i dag ligeledes som aktieindkomst. Langt de fleste mæglere fratrækker de lovpligtige 28% i skat inden udbetalingen af udbyttet.
 
VIGTIGT: Læs nærmere om reglerne på SKAT’s hjemmeside
www.skat.dk , da de kan være ændret efter dette er skrevet!
[top]


Hvornår får man udbytte af sine aktier?
 
Når du ejer et antal aktier i et selskab, vil selskabet ofte betale udbytte en gang om året. Udbyttet er en del af selskabets overskud, der således sendes videre til aktionærerne.
 
Du er berettiget til at modtage udbyttet, når du ejer aktien på dagen for generalforsamlingen. Der er altså intet krav om, at du skal have være ejer af aktierne i et bestemt antal dage op til eller efter udbytteudbetalingen.
 
Hvis et selskab f.eks. udlover kr. 8,- i udbytte pr. aktie, og du ejer 500 styk aktier i dette selskab, får du altså udbetalt kr. 4.000,- til din kontantkonto, dog fratrukket udbytteskat (p.t. 28%).
 
Pengene kommer som regel til udbetaling i ugen efter generalforsamlingen, og normalt vil aktiens kurs ligeledes falde kr. 8,- dagen efter generalforsamlingen, idet selskabet jo bliver mindre værd som følge af udbetalingen.
[top]


Skal man beholde en obligation til udløb?
 
Aktier giver historisk set et højere afkast end obligationer, men nogle gange kan det være en god ide at placere en del af sin opsparing i obligationer, f.eks. hvis der er optræk til uro på de finansielle markeder.
 
Mange investorer afholder sig dog fra at købe obligationer, da de tror, at man skal holde dem meget længere end aktier.
 
Jeg har mødt mange personer, der troede, at hvis de købte f.eks. obligationen ”7% Danske Stat 2024”, så skulle de beholde den indtil år 2024 – og intet kan være mere forkert!
 
En obligation er ikke andet end et gældsbevis, som man handler på samme måde som aktier. Hvis du f.eks. køber for kr. 100.000,- af ovennævnte obligation til kurs 125, så får du udleveret obligationer med et pålydende på kr. 80.000,- (= 100.000/1,25).
 
Af disse får du hvert år udbetalt renter på 7% af 80.000 = kr. 5.600,-
 
Du kan når som helst sælge obligationerne igen, og skulle du opnå en kursgevinst ved salget, så er denne kursgevinst skattefri (dette gælder dog kun såkaldte blåstemplede obligationer).
 
Sælger du en obligation igen, bliver de påløbne renter fra seneste renteudbetaling medregnet, så du vil altid få de 7% i rente for den tid, du har ejet obligationen.
[top]


Hvor kan man øve sig i at handle aktier?
 
Mange giver det råd, at man skal øve sig på et af de mange aktiespil på nettet, inden man springer ud som investor i den virkelige verden – intet råd kunne være mere forkert!
 
Jeg vil mene, at man INTET lærer ved at handle via et aktiespil, og det er der flere grunde til:
  • Man spiller ikke med rigtige penge, så man vil ofte satse vildt og voldsomt.
  • Selve platformen er langt fra så avanceret, som mange internetmæglere kan levere den, så det ligner ikke virkeligheden.
  • For at vinde et aktiespil skal man tage så mange chancer med sine aktiehandler, at man ville være i højrisiko-gruppen i det virkelige liv.
  • Et typisk aktiespil løber kun over 3-6 måneder – din opsparing skulle jo gerne yngle over 10-20-40 år.
Aktiespil kan dog godt være underholdende, og hvis det kan tilfredsstille ludo-genet i dig, så er det da OK. Du må bare ikke tro, at selvom du bliver placeret i top-1000 i et aktiespil med måske 50.000 spillere, så kan du også klare dig godt på det rigtige aktiemarked.
www.spekulant.dk finder du en god guide til at komme igang med aktiespil.
[top]


Skal man bruge nogle specielle PC-programmer?
 
”Når man skal lave noget så avanceret som aktiehandel, så bliver man også nødt til at have nogle avancerede programmer til sin PC!”
 
Sikke da en gang vås!
 
90% af det du skal bruge findes (næsten) gratis på nettet, og de resterende 10% kan teoretisk set erstattes med papir og blyant – i hvert fald i starten...
 
Hvad enten du benytter regnskabsanalyse (=fundamental analyse) eller teknisk analyse til at træffe dine beslutninger om køb og salg, så finder du masser af gratis information på nettet i dag – husk blot at forholde dig kritisk til det du læser!
 
Dit vigtigste værktøj bliver nok et regneark til at holde styr på dine handler, men de fleste større mæglere leverer i dag lister og oversigter, som du bare kan skrive ud og bruge til at udfylde selvangivelsen med. Et Excel-regneark med portefølje- og skatteregnskab finder du på disse sider under ”Download”. Det er skrevet af Henrik Thomsen, og er ganske gratis at benytte.
 
Som alternativ til den relativt dyre Office-pakke fra Microsoft (Word, Excel m.m.), kan du oprette dig som bruger hos Google. De leverer både email, regneark, tekstbehandling m.m. ganske gratis – se mere på
http://docs.google.com .
 
Når du bliver mere avanceret kan det være en god ide at købe et program til teknisk analyse af aktier, medmindre du kun vil benytte fundamental analyse.
 
Disse programmer fås i mange prisklasser, lige fra under kr. 1.000,- til op over kr. 20.000,- om året. De giver dig ikke nødvendigvis bedre handler, men de kan medvirke til at bevare overblikket over en stadigt voksende portefølje af aktier.
[top]


Diverse fakta og regler....
 
Herunder har jeg samlet lidt fakta og ”god viden”. Skulle du have kommentarer eller tilføjelser, er du velkommen til at
skrive til mig 
  • Aktiekurserne afspejler indtjening og forventninger.
    På kort sigt styres markedet af entusiasme, grådighed, frygt, rygter og nyheder. På længere sigt er markedet afhængig af konjunkturerne.
    På den lange bane styres aktiekurserne nemlig af a) de internationale konjunkturer, b) udviklingen indenfor den enkelte sektor og c) selve virksomheden i forholdet 60/30/10. Det er derfor vigtigt at holde øje med de større konjunkturbevægelser!
  • Aktier er bedre end obligationer på lang sigt.
    Siden Anden Verdenskrig har aktier givet et gennemsnitligt afkast på 9-10% om året, og det slår både obligationer, ejendomme og andre opsparingsformer.
  • Pris og værdi er 2 forskellige ting!
    En aktie til 15 kroner er ikke nødvendigvis et bedre køb end en aktie til 650 kroner – det er værdien af virksomheden, der adskiller et godt køb fra et dårligt.
  • Aktiemarkedet bevæger sig i bølger.
    Allerede omkring år 1901 påviste Charles H. Dow, at aktiemarkedet består af 3 bølger – konjunkturbølgen (2-4 år), kvartalsbølgen (2-4 måneder) og tertiærbølgen (2-4 uger). Afpas dine handler efter disse bølger, hvad enten du er kort- eller langsigtet.
  • [her kommer nok mere på et tidspunkt]
[top]



Sidst ændret: 10-09-2008