Links
 Downloads
 AvanzaVikingen 
 Kom godt i gang!
 Faste analyser
 Biblioteket
 InvestorDebat
 Porteføljestyring 
 FS-blog 2010



 

 Procesmodel
 Aktiespareklub
 Om PointFigure.Dk
 Bestil stickans bog
 TA-litteratur

Du er...
Gæst
IP=38.107.191.116
 Logon Logoff 

 Opret bruger
 Til forsiden

 
Aktiespareklubben PointFigure
 
. . . Menu . . .
  • Min statusside
  • Aktuel beholdning
  • Historiske kurser
  • Ansøg om medlemsskab
  • Køb flere andele
  • Aktieoversigt
  • Historiske handler
  • Regler & priser
  • Sælg andele
  • Forum
  • Konjunkturdata
  • Forsiden
  •        

    Regler, forretningsorden m.m.
    1. Formål
    • Formålet med aktiespareklubben PointFigure er at øge medlemmernes kendskab til investering i aktier og andre finansielle instrumenter.
    • Hertil udsendes bl.a. små artikler og analyser med jævne mellemrum.
    • For at afprøve og synliggøre denne viden, foretages der fælles investeringer i værdipapirer.
    2. Medlemmer
    • Alle kan søge om at blive medlem af aktiespareklubben PointFigure, dog vil anbefalinger fra eksisterende medlemmer blive foretrukket.
    • Aktiespareklubben PointFigure har et begrænset antal medlemmer, og optager ikke medlemmer udover dette antal. På klubbens forside angives antallet af ledige pladser i klubben.
    • Klubben forbeholder sig ret til at afvise en ansøger uden yderligere begrundelse.
    • Ved optagelse af et nyt medlem skal denne indbetale det fastsatte startbeløb. For dette beløb køber medlemmet andele i klubben til den aktuelle kurs.
    • Ansøger et tidligere medlem om genoptagelse i klubben, kan dette først effektueres 4 måneder efter den tidligere udmeldelse.
    • Alle medlemmer garanteres anonymitet, dog skal klubben - aht. administrationen - kende hvert medlems personlige data.
    • Udmeldelse skal ske skriftligt (brev eller email) til klubbens daglige ledelse.
    • Sælger et medlem alle sine andele i klubben, betragtes dette også som en udmeldelse.
    • Beløbet, der skal betales til medlemmet, der forlader klubben, fastsættes ved at gange medlemmets antal andele med den aktuelle andelskurs. Der fratrækkes et gebyr på p.t. kr. 45,- ved hver transaktion.
    • Betaling til det medlem, der forlader klubben, skal ske senest 5 bankdage efter udmeldelsen er modtaget.
    • Skulle et medlem afgå ved døden, udbetales medlemmets andel direkte til boet. Har boet ikke gjort påkrav inden 12 måneder efter medlemmets død, tilfalder andelene klubben.
    • Udbetalinger ifm. udmeldelse betragtes som et salg af andele.
    • Hvis et medlem skulle gå konkurs, blive umyndiggjort, opføre sig uhensigtsmæssigt i forhold til de andre medlemmer eller skade klubbens ry og rygte, kan klubbens daglige ledelse bortvise medlemmet med øjeblikkelig virkning.
    3. Økonomi
    • Hvert medlem skal mindst indbetale det fastsatte startbeløb ved indmeldelsen. For beløbet købes andele i klubben til den aktuelle kurs.
    • Hvert medlem kan til enhver tid købe flere andele i klubben til den aktuelle kurs.
    • Hvert medlem kan til enhver tid sælge alle eller dele af sine andele til den aktuelle kurs. Bemærk, at sælges alle et medlems andele, betragtes det som en udmeldelse.
    • Hvert medlem hæfter kun med det af medlemmet indbetalte beløb.
    • Aktiespareklubben PointFigure forpligter sig til at tilbagekøbe andele fra klubbens medlemmer på forlangende.
    • Klubbens drift (hjemmeside, kontorhold etc.) forventes at blive dækket af de indtægter, der bl.a. optræder ifm. medlemmernes handel med andele i klubben, se evt. budgetudkastet i pkt. A herunder.
    • Til yderligere dækning af klubbens drift kan klubben årligt tilbageholde en procentdel af årets resultat, dog kun hvis dette er positivt.
    • Skulle dette ikke vise sig nok til at dække klubbens drift, afholder den daglige ledelse selv de resterende udgifter.
    • Såfremt indtægterne i et kalenderår overstiger omkostningerne, tilbageføres overskuddet til klubbens likvider (passiv værditilvækst).
    • Den daglige ledelse udarbejder årligt et budget og et regnskab. Af regnskabet skal bl.a. fremgå, hvad det enkelte medlems formue, gevinst m.m. er, samt hvilke driftsomkostninger der har været i regnskabsåret.
    • Satser og beløb nævnt i pkt. B herunder kan ændres med 1 måneds varsel.
    • Klubben kan ikke optage lån eller stifte anden gæld.
    4. Politik, handelsstrategi m.m.
    • Som basis for klubbens handler bruges Teknisk Analyse, samt en analyse af de generelle konjunkturer.
    • Aktier udvælges først efter en nøgletalsanalyse, der bl.a. skal vise, om aktien er lavt eller højt prisfastsat m.m.
    • Der handles kun i værdipapirer, der udviser en rimelig likviditet på markedet.
    • I "dårlige perioder" skal det være muligt at gå helt kontant, eller evt. at udskifte en aktieportefølje til rentebærende papirer.
    • Mindst 60% af klubbens midler styres af klubbens daglige ledelse.
    • Mindst 25% af klubbens midler placeres i langsigtede investeringer, dvs. med en tidshorisont på 2-3 år eller derover.
    • Ved afstemninger, diskussioner og lign. blandt klubbens medlemmer kan der træffes beslutninger om at placere op til 15% af klubbens midler i bestemte værdipapirer.

    A. Omkostningsbudget, 2006 & 2007

    Andel af web-udgifter 900,00
    Andel af software-udgifter 1.250,00
    Porto m.m. 600,00
    Diverse kontorhold 1.200,00
    Gebyrer til pengeinstitutter m.m. 500,00

    Omkostninger i alt (14 mdr) 4.450,00
    5. Andele & beregning
    • Antal andele beregnes med 3 decimaler. Der rundes altid nedad på fjerde decimal.
    • Andelskurser beregnes med 3 decimaler. Der rundes altid nedad på fjerde decimal.
    • Beløb beregnes med 2 decimaler. Der rundes altid nedad på tredie decimal.
    • De aktuelle andelskurser (indre værdi samt kurs ved hhv. køb og salg) skal angives på klubbens hjemmeside.
    • Kursen pr. andel bliver beregnet mindst een gang pr. uge.
    • Kursen på en andel beregnes som klubbens samlede aktiver divideret med medlemmernes samlede antal andele.
    • Klubbens samlede aktiver beregnes som den aktuelle værdi af alle værdipapirer plus den aktuelle beholdning af likvider/kontanter.
    • Medlemmerne kan erhverve flere andele eller sælge deres andele ved at handle dem over vores hjemmeside.
    • Ingen medlemmer må overdrage, belåne eller sælge sin andel af klubben til andre.
    • Eks: Køb for kr. 8.000,00 til kurs 136,400
      (8.000-49)/(136,4*1,0055) = 57,972 andele
    • Eks: Sælg 73,000 andele til kurs 134,200
      (73*(134,2/1,0075))-49 = kr. 9.674,67
    • I ovenstående eksempler er kurstillæg og kursfradrag sat til hhv. 0,55% og 0,75%. Handelsgebyr er sat til kr. 49,-. Se de aktuelle satser m.m. i pkt. B nedenfor.
    6. Skat og indberetning
    • Aktiespareklubben PointFigure er en forening, og er som en sådan ikke skattepligtig (skatteteknisk er det et I/S).
    • Den daglige ledelse foretager ikke indberetninger af formue, renter, aktiegevinster og aktieudbytter til offentlige myndigheder. Det enkelte medlem skal derfor selv sørge for at indberette disse tal til SKAT iht. gældende lovgivning.
    • Det enkelte medlems andel af formue, renter, aktiegevinster og aktieudbytter vil fremgå af det årlige skatteregnskab.
    7. Daglig ledelse
    • Den daglige ledelse af klubben varetages af Peter Konner (indehaveren af PointFigure.Dk)
    • Den daglige ledelse skal varetage klubbens drift, herunder køb/salg af værdipapirer iht. strategien, medlemsregistrering, drift af hjemmesiden, ind- og udbetalinger m.m.
    • Den daglige ledelse skal tilse, at klubbens investeringer foretages ud fra et princip om rimelig risikospredning.
    • Den daglige ledelse tegner klubben udadtil, ligesom evt. deltagelse i generalforsamlinger m.m. påhviler denne.
    • Den daglige ledelse udsender mindst 1 gang pr. måned en status via email til hvert medlem.
    8. Møder
    • Vi afholder 1 årligt møde i aktiespareklubben PointFigure, første gang i foråret 2008.
    • Indkaldelse til dette møde skal udsendes mindst 6 uger før afholdelsen.
    • Udgifter ifm. årsmødet afholdes individuelt af de deltagende medlemmer.
    • På mødet vil den daglige ledelse fremlægge regnskab og status for det forgangne år, og det kommende års investeringsstrategi vil blive diskuteret.
    9. Stridigheder
    • Den daglige ledelse skal tage stilling til enhver form for stridigheder omkring disse regler og på baggrund heraf ændre eller præcisere reglerne.
    • Stridigheder omkring værdien af medlemmernes andel af klubbens aktiver, eller hvor meget medlemmet er berettiget til, skal behandles af en statsautoriseret revisor. Denne skal udpeges af mindst 3 medlemmer.
      Honoraret i forbindelse med behandlingen af en stridighed skal betales af den, der ønsker sagen behandlet. I tilfælde, hvor dette er svært at fastlægge, skal udgifterne deles ligeligt mellem klubben og det medlem eller tidligere medlem, det drejer sig om.
    10. Opløsning
    • Klubben kan ved enstemmighed blandt medlemmerne vælge at lade sig opløse ved udgangen af et kalenderår. Udbetalingen af klubbens aktiver til medlemmerne registreres som ved salg af andele.
    • Hvis et flertal ønsker at udtræde af klubben, skal de resterende medlemmer have mindst 5 måneders frist til at finde eventuelle nye medlemmer, der er villige til at overtage de udtrædendes andel.


    B. Aktuelle satser og beløb
    (sidst ændret d. 26-jan-2007)
     
    Medlemmerne dækker klubbens drift (se pkt. A) via nedenstående satser:
     
    Kurstillæg ved medlemmers køb [%]0,60
    Kursfradrag ved medlemmers salg [%]0,80
    Handelsgebyr [dkr]49,00

    Diverse beløbsgrænser:
     
    Min. startbeløb ved indmeldelse [dkr]8.000,-
    Max. køb pr. måned [dkr]125.000,-

    Bemærk, at der kan opnåes et lavere handelsgebyr, hvis man f.eks. overfører et fast beløb hver måned - det letter nemlig min administration!

    Sidst ændret: 22-02-2007